Er du patient eller pårørende ?

Kære du som er pårørende til en af vores ridefysioterapi-ryttere!

Vi vil her fortælle dig lidt om, hvad vi laver, og hvordan ridefysioterapi virker.

Mange tror fejlagtigt at vores ryttere, som jo faktisk er lægehenviste fysioterapi-patienter, bare får en træktur på en hest eller rider en tur og hygger sig….og her tager de meget fejl!

Ridefysioterapi er hård fysioterapeutisk træning. Vores mål er at gemme den hårde træning ind i leg, musik, gymnastik og humor. Når vi gør så meget ud af at lege og grine – også med de voksne ryttere – er det også fagligt begrundet. Det udløser nemlig endorfiner, som populært kaldes kroppens lykkehormoner. De udløser afslapning og glædesfølelse og den lethed, det skaber, giver en fleksibilitet i kroppen, som vi udnytter vi i træningen.

Vi tror også på, at man kan opnå meget bedre resultater, hvis man har det sjovt, og gør tingene fordi man har lyst, og ikke fordi man skal.

Alle ryttere har behandlingsmål og benhandlingsplaner vi arbejder frem mod, og da der er stor forskel på vores ryttere, træner vi i forskellige sværhedsgrader afhængig af rytterens formåen og mål.

Hesten bevæger sig i et tredimensionelt gangmønster, som minder rigtig meget om vores gangmønster, derfor svarer det til at patienten gangtræner, fra hesten tager det første skridt. Derudover trænes også balancen og stabiliteten i hele kroppen, specielt ryg/mave-synergien, samt muskel- udholdenhed og styrke, koordinationen og rum-retningssans. Dette trænes f.eks ved at styre hesten og lave gymnastik mens hesten skridter. Med børnene trænes det ved at lege med at samle ringe fra stativ og ramme et mål med dem, at lege fangelege, gemmelege osv.

Kroppens indre organer, lunger og blodcirkulation bliver aktiveret, rytterens midterlinje bliver trænet. Og ikke mindst bliver det sociale samvær og interaktion med hest og medryttere styrket.

Vores træning/fysioterapi udføres så funktionelt og overførbart til dagligdagen som muligt, hvilket også er grunden til, at vores ridning udspringer fra den centrerede ridning. Her starter al bevægelse fra vores kropscenter (overkrop og bækken), lige som det oftest gør i dagligdagen. Hvis vi for eksempel skal dreje hesten til højre, drejer vi hele vores krop mod højre og hænderne følger med, præcis ligesom vi drejer, når vi går en tur.

Mange tror at rytterne får mest ud af det når de traver (hesten løber), og det er ikke rigtigt. Vi bruger mest traven, fordi det er sjovt og fordi det udfordrer balancen, stabiliteten  og konditionen yderligere. Men faktisk er skridten (når hesten går) den gangart, der giver mest bevægelse, og som har størst overførbarhed til vores eget gangmønster.

Vi bruger ofte gymnastikken til at træne lidt hårdere, og tro mig det er virkelig hårdt. I gymnastikken lægges, som før nævnt, ofte vægt på balance, styrke- og udholdenhedstræning, stabilitetstræning og koordination. Vi bruger musik, fordi det stimulerer det limbiske system (et center i hjernen, som blandt andet styrer følelseslivet og er med til at regulere stress), og så kan man ofte lige give træningsintensiteten et lille hak mere opad.

Når vi kilder et barn eller leger fangeleg, er det ikke kun for at arbejde med det sociale samspil. Barnet vender sig f.eks. om og kigger efter fangeren, og idet det gøres trænes balance, stabilitet, udholdenhed, koordination, rum-retningssans og meget meget mere…….. og så er det sjovt! Mange af de børn, som kommer hos os, leger sjældent sådanne lege, fordi det er svært når de sidder i kørestol eller er dårligt gående.

Af og til, og hvis vejret er til det, rider vi ture i vores pragtfulde terræn, som vi har lige udenfor døren. Når vi rider ture, laver vi ofte gymnastik, men nogle gange har holdet også brug for bare at sidde på hesten, nyde naturen og træne den grundlæggende ridefysioterapi. Det er ikke alle vores ryttere, der har mulighed for at komme ud i naturen på den måde, og det bringer ofte stor glæde at opleve årstidernes og vejrets skiften.

Vores heste er vores samarbejdspartnere og vi prøver at passe rigtig godt på dem. Derfor går vores heste max 3 timer om dagen, de kommer på fold, og de får god mad. De er vores grundfundament.

Hestene er forskellige i højde, drøjde og gangmønster, præcis ligesom vores ryttere, og det tager vi hensyn til i vores valg af hest til den enkelte rytter.

Vores ryttere bliver ofte meget glade for og knyttede til ”deres” hest. Det kan være nødvendigt at skifte hest, og vi ved, at det ikke er sjovt. Men hesten kan være syg, det kan være den går for mange timer, det kan også være at rytteren har udviklet sig og derfor skal have nye udfordringer, som medfører et hesteskift. Vi har nøje tænkt og diskuteret det indbyrdes, når der bliver skiftet hest, så der ligger altid en fysioterapeutisk baggrund for det.

De som trækker hestene gør vi meget for skal være de samme fra gang til gang, så der opbygges en tillid mellem rytter og trækker. Det har vi erfaring for giver tryghed og mod til at bryde grænser. Men af og til vil der være personaleudskiftning da de jo også kan være syge eller have en fridag.

Vi håber denne skrivelse har gjort dig klogere på hvad ridefysioterapi er, og har du spørgsmål er du altid velkommen til at spørge os yderligere.

Med venlig hilsen Ridefysioterapeut Lone Wøldike